Patienter med KOL, der har behov for hjemmeilt, får alt for lidt ilt under bevægelse, viser et nyt dansk studie. Så når opvaskemaskinen skal tømmes, sengen redes, eller kroppen skal vaskes, kræver det en overordentlig stor indsats.
Langt de fleste af disse patienter får en fast dosis ilt, der i gennemsnittet ligger på en til to liter ilt/min., men det er ifølge ny dansk forskning offentliggjort i tidsskriftet Journal og Clinical Medicine ikke en tilstrækkelig høj dosis, når patienten er i bevægelse.
I studiet har vi undersøgt, om der er forskel på patienternes effekt af at få henholdsvis en fast dosis ilt vs. ilt, der løbende reguleres under bevægelse.
– Linette Kofod, specialeansvarlig fysioterapeut og ph.d.-studerende ved Fysio- og Ergoterapi Afdelingen, Hvidovre Hospital.
Linette Kofod, der har stået i spidsen for studiet, er temmelig overrasket over forskningsresultaterne, da data blandt andet viste, at de 33 deltagere alle øgede deres gangdistance, ligesom patienternes oplevelse af åndenød blev halveret, når iltdosis løbende blev justeret i forsøgets gangtest.
”Det er nogle ret vilde resultater, vi har fået, og det har naturligvis givet os noget at tænke over,” lyder det fra Kofod.
Læs mere om dette facinerende studie nedenfor.
Abstract
The need for oxygen increases with activity in patients with COPD and on long-term oxygen treatment (LTOT), leading to periods of hypoxemia, which may influence the patient’s performance. This study aimed to evaluate the effect of automated oxygen titration compared to usual fixed-dose oxygen treatment during walking on dyspnea and endurance in patients with COPD and on LTOT. In a double-blinded randomised crossover trial, 33 patients were assigned to use either automated oxygen titration or the usual fixed-dose in a random order in two walking tests. A closed-loop device, O2matic delivered a variable oxygen dose set with a target saturation of 90–94%. The patients had a home oxygen flow of (mean ± SD) 1.6 ± 0.9 L/min. At the last corresponding isotime in the endurance shuttle walk test, the patients reported dyspnea equal to median (IQR) 4 (3–6) when using automated oxygen titration and 8 (5–9) when using fixed doses, p < 0.001. The patients walked 10.9 (6.5–14.9) min with automated oxygen compared to 5.5 (3.3–7.9) min with fixed-dose, p < 0.001. Walking with automated oxygen titration had a statistically significant and clinically important effect on dyspnea. Furthermore, the patients walked for a 98% longer time when hypoxemia was reduced with a more well-matched, personalised oxygen treatment.